dommerforeningen på vej 02dommerforeningen retssaldommerforeningen lovtidendedommerforeningen kapperdommerforeningen arkiveringdommerforeningen bog

Brev til retsordførere af 6. januar 2015

Dato: 6. januar 2015

Kære retsordførere.

Godt nytår.

Kort før jul skrev Dommerfuldmægtigforeningen og Dommerforeningen til jer, idet vi konstaterede, at der i den netop indgåede finanslovsaftale om domstolenes økonomi ikke indgik noget om sikkerheden ved domstolene.

Jeg vil gerne sige jer tak for de positive tilbagemeldinger, vi fik fra flere af jer i den anledning.

Som vi skrev, gik vi på baggrund af efterårets mange udtalelser fra jer i medierne og på Dommerforeningens årsmøde i oktober 2014 ud fra, at I vægtede sikkerheden ved domstolene højt, og at ”man nok skulle finde en løsning”. Det var derfor med betydelig overraskelse, at vi måtte konstatere, at der ikke var handling bag ordene.

Folketinget vedtog i 2013 retsplejelovens § 27a, stk. 1 om visitationsbeføjelse til retspræsidenterne. Bestemmelsen skal sættes i kraft ved en bekendtgørelse, men før det sker, må man imidlertid sikre sig, at sikkerhedskontrollen ved indgangene til retsbygningerne rent faktisk kan lade sig gøre.

Domstolsstyrelsen fremsendte den 1. november 2014 en ønskeseddel fra et samlet domstolsvæsen til Justitsministeriet. Blandt ønskerne, der var fremkommet på grundlag af drøftelser i præsidentkredsen, i organisationerne og i Domstolsstyrelsens bestyrelse, indgik  forskelligt sikkerhedsudstyr og midler til vagtpersonale. Det fremgår af Justitsministerens besvarelse af spørgsmål 1538 af 15. oktober 2014, at Retsudvalget ville modtage domstolenes overvejelser, når de forelå.

Som alle ved, er sikkerhedskontrol ved indgangene ikke en opgave, domstolene på nogen måde selv kan løfte inden for de nuværende rammer. En meget stor del af vores udgifter er lovbundne, og skal sikkerhedsopgaven løses inden for egne rammer, vil det ikke kunne undgås at få mærkbare konsekvenser for vores øvrige drift, herunder ekspeditionstiderne.

Jeg håber virkelig, at Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet i det nye år vil indgå i reelle forhandlinger om sikkerheden ved domstolene. Jeg har på justitsministeren forstået, at man vil tillade, at Domstolsstyrelsen benytter nogle opsparede midler til indkøb af materiel og uddannelse af de ansatte. Det er positivt, men det rækker desværre langt fra nok. Det, domstolene står og mangler, er penge til vagtpersonalet, der skal stå for sikkerheden.

Kun en del af partierne stod bag finanslovsaftalen, og de, der ikke var en del af forliget, vil måske melde hus forbi. Imidlertid stod alle partier bag de positive tilkendegivelser i efteråret om øget sikkerhed, og de fleste partier står bag den nye visitationsbeføjelse i retsplejelovens § 27a, stk. 1, der giver den enkelte restpræsident beføjelse til at iværksætte kontrol af rettens besøgende. Alle, der vedtog den pågældende bestemmelse, må have en interesse i, at den ikke sættes i værk, før der fundet en løsning på sikkerheden. Ellers sætter man domstolene – og i særdeleshed retspræsidenterne - i en hel urimelig situation: Vær så venlige at sikre indgangene til Danmarks domstole, men find selv midlerne!  

Det er derfor min opfattelse, at min henvendelse er relevant for alle partier i Retsudvalget. 

Det er vigtigt for mig at understrege, at det generelt er helt trygt at møde ved domstolene. Langt, langt  hovedparten af alle restmøder afvikles i god ro og orden, og situationer med højt konfliktniveau løses i dagligdagen af et dygtigt og engageret personale.

Det er imidlertid lige så vigtigt at understrege, at den tragiske hændelse i Københavns byret, der førte til de mange imødekommende tilkendegivelser om vores sikkerhed, kan gentages når som helst og hvor som helst! Der er ingen kontrol af folk ved indgangen til retsbygningerne, og som situationen er lige nu, er der heller ikke udsigt til, at det sker.

Jeg håber som sagt, at dette væsentlige emne vil nyde prioritet i Retsudvalget i det nye år. Vi skylder brugerne af domstolssystemet, at de trygt kan møde hos os!

Jeg vedlægger til orientering min korrespondance af 19. og 20. december 2014 med justitsminister Mette Frederiksen.

Formanden for Dommerfuldmægtigforeningen,  Nina Bonde, med hvem jeg har aftalt indholdet af dette brev, sender et enslydende brev til Retsudvalget.

 

Med venlig hilsen

Mikael Sjöberg