Brev til Folketingets udvalg for Forretningsordenen vedr. Irakkommission
Til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.
Justitsminister Morten Bødskov har sendt regeringens udkast til en undersøgelseskommission om den danske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.
Der er for tiden nedsat en undersøgelseskommission om Blekingegadebanden, en undersøgelseskommission om behandlingen af statsløse og undersøgelses-kommission om myndighedernes behandling af statsministerens skattesag. Fælles for disse undersøgelser er, at undersøgelseslederen er landsdommer.
De opgaver, der forudsættes løst i en undersøgelseskommission er efter deres art ikke sædvanlige for domstolene, og et kritikpunkt i betænkning om undersøgelsesretter var blandt andet, at domstolene - til skade for tilliden til domstolene - kan blive gjort til aktører i sager, der reelt afspejler politiske konflikter.
Domstolene påtager sig naturligvis at lede en undersøgelseskommission, når og hvis regering og Folketing anmoder om det. Det er derfor ikke rigtigt, når nogle medier har fremstillet det således, at Dommerforeningen skulle vægre sig mod at stille en eller flere kolleger til rådighed for undersøgelseskommissioner.
Dommerforeningen retter henvendelse til udvalget nu, idet der er et par overvejelser, man gerne vil have bliver taget i betragtning, før Irak-kommissoriet er endeligt. Når det endelige kommissorium foreligger, forestiller jeg mig ikke yderligere kommentarer i den anledning.
Dommerforeningen kan frygte, at kritikken om, at dommere gøres til politiske aktører, let kan blive til virkelighed ikke mindst i forbindelse med den første del af kommissoriet. Ifølge udkastet skal undersøgelseskommissionen undersøge og redegøre for, om de oplysninger, der blev givet Folketinget i forbindelse med beslutningen om krigsdeltagelse og efterfølgende besvarelse af folketings-spørgsmål m.v., var retvisende og fyldestgørende. Ordet retvisende er vel i bund og grund en bevisvurdering, som jeg ingen bemærkninger har til. Imidlertid skal kommissionen også forholde sig til, om oplysningerne var fyldestgørende. Denne del af spørgsmålet er efter Dommerforeningens opfattelse, en mere politisk end egentlig juridisk vurdering. Man kunne spørge: fyldestgørende i forhold til hvad? Det er en politisk vurdering, om grundlaget for Danmarks krigsførelse skal undersøges og vurderes - en vurdering Dommerforeningen naturligvis respekterer, men for i videst muligt omfang at undgå, at kommissionen skal bruge tid på selv at beskrive indholdet af sit mandat, skal man henstille, at denne del af kommissoriet tydeliggøres.
Undersøgelseskommissionen skal endvidere undersøge og redegøre for, om de folkeretlige forpligtelser, som påhviler Danmark, er blevet overholdt i forbindelse med tilbageholdelse af personer under den danske krigsdeltagelse i henholdsvis Irak og Afghanistan. I denne vurdering forventes kommissionen blandt andet at inddrage materiale fra andre undersøgelser om Danmarks deltagelse i Irak-krigen og de mange afgørelser fra domstolene, der er af betydning for de forhold, som undersøgelseskommissionen i øvrigt skal undersøge og redegøre for.
I medierne og blandt politikere rejses der ofte kritik af, at undersøgelseskommis-sioner er år og dag om at afslutte deres arbejde. Dertil er at sige, at jo bredere og mere upræcist et kommissorium, man vælger, dets større er risikoen for, at arbejdet tager tid. Man kan ikke på den ene side forlange, at alle tænkelige forhold skal undersøges og samtidig overraskes over, at det tager tid.
Kommissoriet for den kommende Irak-undersøgelse er - i hvert fald i udkastet meget bredt og omfangsrigt - men samtidig noterer Dommerforeningen sig, at udkastet til kommissorium opererer med en tidsramme på 5 år.
Dommerforeningen uddyber gerne sine synspunkter under et møde.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg