Høringssvar på Straffelovrådets betænkningnr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse
Ved mail af 19. februar 2020 har Justitsministeriet anmodet om Dommerforeningens eventuelle bemærkninger til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.
I betænkningen foreslår et enigt Straffelovråd, at straffelovens § 216 om voldtægt ny affattes, således at den dækker enhver form for ufrivillighed.
Et flertal på 10 af rådets medlemmer foreslår, at voldtægtsbestemmelsen baseres på et kriterium om frivillighed. Et medlem af rådet foreslår, at voldtægtsbestemmelsen baseres på et kriterium om samtykke.
Betænkningen har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Dommerforeningen bemærker indledningsvist, at man kan tiltræde Straffelovrådets begrundelse for at ændre straffelovens § 216.
Om den ny voldtægtsbestemmelse skal baseres på et kriterium om frivillighed eller på et kriterium om samtykke, har været ivrigt debatteret i offentligheden.
Under høringsfasen har statsministeren givet udtryk for, at regeringen agter at fremsætte et lovforslag om en samtykkebaseret bestemmelse om voldtægt. Flere politiske partier har tilkendegivet, at de også ønsker, at den fremtidige voldtægtsbestemmelse skal være baseret på samtykke.
Det er i sidste instans et politisk valg, om en ny voldtægtsbestemmelse skal baseres på frivillighed eller samtykke.
Dommerforeningen går imidlertid ud fra, at man med høring af foreningen desuagtet er interesseret i at høre foreningens stillingtagen til betænkningens og dens forslag.
Dommerforeningen tiltræder Straffelovrådets flertals bemærkninger om valget af et frivillighedskriterium. Det er foreningens opfattelse, at begrebet frivillighed bedre imødekommer intentionen bag en ny voldtægtsbestemmelse, som er at understrege, at ethvert individ har ret til seksuel selvbestemmelse, og at enhver seksuel handling skal basere sig på gensidig frivillighed. Det er da også dette kriterium, der anvendes i hovedparten af de lande, herunder Sverige, som vi sammenligner os med.
Sigtet med forslaget er, at flere end i dag skal kunne dømmes for voldtægt. I langt hovedparten af sagerne om såkaldt kontaktvoldtægt har kun de to parter været til stede. De er ikke uenige om, at der har fundet et samleje sted, men de har en forskellig opfattelse af, om det skete med begge parters indforståelse.
Det er naturligvis fortsat anklagemyndigheden, der skal bevise gerningsmandens forsæt. Dommerforeningen finder derfor anledning til at understrege, at uanset om man indfører et frivilligheds- eller samtykke kriterium, vil det i praksis fortsat kunne give anledning til betydelige bevismæssige vanskeligheder at bevise gerningsmandens forsæt. Det synes også at være erfaringen i Sverige, der for et par år siden indførte en regel om, at samleje, der ikke er baseret på frivillighed, er voldtægt.
Dommerforeningen går ud fra, at man senere får anledning til at kommentere et konkret udkast til ændring af straffelovens bestemmelse om voldtægt.