Høringssvar om udkast til lov om forbud mod modtagelse af donationer

Ved brev af 27. februar 2020 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om Dommerforeningens eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer.

Formålet med lovforslaget er at indføre et forbud mod modtagelse af donationer fra fysiske og juridiske personer, der modarbejder eller underminerer demokratiske og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Forbuddet vil omfatte modtagelse af donationer fra såvel indenlandske som udenlandske donatorer, der er optaget på en offentlig forbudsliste.

Lovforslaget er båret af et synspunkt om, at det er problematisk, at der kan ydes økonomisk støtte til foreninger, trossamfund mv. i Danmark fra organisationer og personer, som klart er mod­standere af et åbent og frit demokratisk samfund som det danske, og at det er afgørende, at civil­samfundet, herunder foreninger, trossamfund mv., ikke ved modtagelse af økonomisk støtte med­virker til at give sådanne organisationer og personer sympati, legitimitet og indflydelse eller på­virk­ningsmuligheder i Danmark.

Lovudkastet har været behandlet på et telefonmøde i Dommerforeningens bestyrelse.

Der er tale om et politisk motiveret forslag, hvorfor Dommerforeningen som sådan ikke har bemærkninger til forslaget.

Dommerforeningen finder dog anledning til at bemærke, at forslaget indeholder nogle afgrænsningsvanskeligheder.  

Spørgsmålet om, hvorvidt optagelse af enkelte personer og organisationer mv. er berettiget, vil kun­ne blive forelagt for domstolene, dels ved, at den pågældende selv indbringer afgørelsen i den civile retsplejes former, dels som et ”præjudicielt” spørgsmål i en straffesag om overtrædelse af forbuddet mod at modtage donationer eller af påbuddet mod at tilbage- eller overføre den modtagne donation. Der vil i den forbindelse endvidere kunne rejses spørgsmål om, hvorvidt optagelsen på listen er i strid med bestemmelser i grundloven, EMRK og EU-retten. Da disse forhold således vil kunne blive genstand for domstolsprøvelse, finder Dommer­foreningen  ikke anledning til at forholde sig til, hvorvidt forslaget som forudsat kan antages at være i overensstemmelse med de nævnte grund- og frihedsrettigheder mv.

Dommerforeningen  finder videre anledning til at bemærke, at forslaget som nævnt lægger op til, at dets overensstemmelse med grundloven, EMRK og EU-retten i flere tilfælde forudsættes sikret ved, at hensynet hertil overvejes konkret i forbindelse med optagelse af en bestemt person, organisation mv. på forbudslisten, men at det samtidig forudsættes, at den berørte ikke skal have mulighed for kontra­dik­­tion. Samlet indebærer forslaget dermed en ikke ubetydelig risiko for krænkelser af de nævnte rettigheder. En sådan krænkelse, der efter omstændighederne vil kunne berettige til erstatning eller godtgørelse, vil efter forslaget blive ved med at bestå, indtil ministeren måtte have genoptaget sagen og truffet en ny afgørelse.

Det kan endvidere overvejes, om forslaget efter sin ordlyd og bemærkninger er afgrænset til kun at omfatte per­­soner og organisationer, som det reelt tilsigter, og Dommerforeningen skal derfor henstille til, at disse udbygges i det endelige lovforslag. Med de nuværende formuleringer er det således f.eks. ikke ganske klart, om det er hensigten med forslaget, at det også skal omfatte anerkendte trossamfund med en meget langvarig tradition her i landet, som har en  praksis med religiøse dom­stole eller lignende til afgørelse af, om en person, der er blevet skilt i henhold til den danske lovgivning, også i religiøs hen­se­en­de vil kunne indgå ægteskab på ny. Det bør endvidere overvejes at præcisere, om forslaget også vil kunne omfatte egentlige politiske partier.

Pligten til at tilbageføre donationer, der er modtaget i god tro inden 14 dage fra det tidspunkt, hvor modtageren var eller burde være blevet bekendt med, at midlerne stammede fra en person på listen, tager så vidt ses ikke højde for, om midlerne fortsat er i behold på det tidspunkt, hvor pligten ind­træ­der. Hvis donationen på det tidspunkt i god tro er anvendt til f.eks. kirkebyggeri, afholdelse af en kul­tur­konference eller andet, forekommer det vidtgående, at modtageren også i det tilfælde skal have en strafbelagt pligt til at tilbagebetale eller overføre beløbet til statskassen.

Det må antages, at domstolsbehandlingen af sager om manglende overholdelse af forbuddet mod at modtage donationer vil kunne blive ganske omfattende. Det skyldes for det første, at de fleste personer, organisationer mv., som vil blive optaget på listen, må antages at være udenlandske personer, og at det derfor – hvis oplysningerne bestrides – vil kunne give anledning til en omfattende bevisførelse med henblik på godtgørelse af, om det med (u)rette er lagt til grund, at vedkommende ”modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæg­gende friheds- og mennes­kerettig­he­der” – herunder blot til at afgrænse forskellige udenlandske or­ganisationer i forhold til hinanden. For det andet vil det – som antaget i lovforslagets almindelige bemærkninger – i tilfælde, hvor do­na­­tionerne er modtaget gennem tredjemand, kunne blive ganske kompliceret at føre bevis for, at donationerne reelt stammer fra personer på forbudslisten, og at modtageren var eller burde være bekendt hermed.

De bevismæssige vanskeligheder, der er omtalt ovenfor, vil i praksis føre til en vis risiko for, at det reelt ikke vil være muligt at håndhæve loven. Dette er også behandlet i de almindelige bemærkninger (LF side 6): ” Det er endvidere regeringens vurdering, at håndhævelsen af forbuddet kan være forbundet med en række udfordringer i forhold til bl.a. at sikre bevisgrundlaget i de enkelte sager. Det kan således i praksis bl.a. vise sig vanskeligt at sikre en entydig identifikation af en organisation på forbudslisten i udlandet, herunder afdække karakteren af en relation mellem en organisation og dennes underafdelinger eller samarbejdsorganisationer, samt identificere transaktionsspor og eventuel mellemfinansiering via tredjepart. Sådanne udfordringer kan have en afsmittende effekt i forhold til antallet af sigtelser, tiltalerejsninger og efterfølgende domsfældelser.”