Høring om revisorloven

Til Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen har ved brev af 3. juli 2020 anmodet om Dommerforeningens eventuelle bemærkninger til udkast til forslag om ændring af forslag til lov om ændring af revisorloven (Ændring af reglerne for revisoreksamen, skærpede krav til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant og gennemførelse af dele af revisordirektivet).

Lovudkastet har været drøftet på et møde i Dommerforeningens bestyrelse.

De foreslåede regler om behandlingen af sagerne ved domstolene er på flere områder ganske vidtgående og indeholder nyskabelser, og Dommerforeningen skal derfor opfordre til, at de foreslåede regler forelægges Justitsministeriet til en nærmere gennemgang. 

Dommerforeningen skal foreløbig bemærke følgende:

Det fremgår alene af udkastets § 52, stk. 9,  at anmodning om sagsanlæg ikke har opsættende virkning, medmindre retten undtagelsesvist beslutter dette.

I udkastets § 52, stk. 6-8, fremgår det, at retten i disse tilfælde bestemmer, om en anmodning om sagsanlæg og anke eller kære af rettens senere afgørelse har opsættende virkning. Det synes i bemærkningerne til lovforslaget flere steder forudsat, at retten i disse tilfælde som udgangspunkt træffer afgørelse om, at anmodning om sagsanlæg ikke skal tillægges opsættende virkning. Hvis det er hensigten med forslaget, at sagsanlæg i udgangspunktet ikke skal tillægges opsættende virkning, bør det efter Dommerforeningens opfattelse fremgå direkte af bestemmelsers ordlyd og alene ikke af lovforslagets bemærkninger.

Det fremgår videre af udkastets pkt. 2.3.3, at det forudsættes, at ”retten medvirker til at skære sagen til”. Dommerforeningen bemærker i den forbindelse, at sagerne afvikles i den borgerlige retsplejes former, jf. revisorlovens § 52, stk. 5. De er således reguleret af retsplejelovens regler herom. Det følger heraf, at det klare udgangspunkt er, at parterne selv råder over sagen, jf. forhandlingsmaksimen. Retten kan derimod medvirke til en effektiv sagsafvikling ved styring af processen i overensstemmelse med retsplejelovens kapitel 33 og ved at afskære overflødig bevisførelse, jf. retsplejelovens § 341. Dommerforeningen går ud fra, at det ikke med lovforslaget er tilsigtet en ændring af retsplejelovens almindelige ordning.

Det anføres desuden i lovudkastet specielle bemærkninger til forslagets § 1, nr. 23, 24, og 25, at sagsøgeren i tilfælde af, at retten har tillagt en indbringelse for retten opsættende virkning, kan få prøvet dette spørgsmål igen, hvis sagsøgte forsøger at trænere sagen.

En sådan anmodning, der ikke er baseret på nye oplysninger om, at der nu er risiko for, at revisoren vil fortsætte med at overtræde sin pligter som godkendt revisor under den verserende sag, bør efter Dommerforeningens opfattelse sikres en udtrykkelig hjemmel.

 Hvis en part forsøger at trænere sagen, skal retten hindre dette i medfør af retsplejelovens regler i kapitel 33, der detaljeret regulerer sagsforberedelsen i 1. instans. Det sker bl.a. ved fastlæggelse af de tidsmæssige rammer for forberedelsen i medfør af retsplejelovens § 353 på det forberedende møde og fastsættelse af frister for processkrifter med udeblivelsesvirkning efter retsplejelovens § 355, stk. 2, jf. § 360, stk. 5. For ankesager gælder retsplejelovens kapitel 36, der giver tilsvarende muligheder.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 22, om, at ”Retten kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen” forekommer ikke klar.

Det fremgår af forslagets § 1, nr. 23, 24 og 25, at domstolene i alle tilfælde vil skulle tage stilling til, om sagen skal tillægges opsættende virkning. Der vil således også skulle tages stilling til spørgsmålet, selvom ingen parter har anmodet om en sådan beslutning. En sådan ordning, der vil pålægge retterne at tage stilling ex officio, og hvor ingen parter har interesse i, at indbringelsen bliver tillagt opsættende virkning, forekommer åbenlyst at være en uhensigtsmæssig måde at anvende domstolenes sparsomme ressourcer på, og der ses ikke at være givet en nærmere begrundelse for, at dette skulle være nødvendigt. Tilsvarende gælder den foreslåede ordning, hvorefter retten i alle tilfælde skal tage stilling til, om en eventuel anke, skal tillægges opsættende virkning overflødig og ubegrundet fravigelse af retsplejelovens eksisterende ordning.

Efter lovudkastet afholdes forberedende retsmøde inden 4 uger efter sagens anlæg. Rent bortset fra at tidsfrister for domstolenes sagsbehandling bør reguleres i retsplejeloven og ikke i en særlov, tvivler Dommerforeningen på, at spørgsmål af så indgribende karakter i praksis kan behandles inden for så kort en tidsramme. Det fremgår af forslaget, at beslutning om, hvorvidt sagsanlægget skal tillægges opsættende virkning, skal træffes på det forberedende møde. En sådan særregulering af, hvornår og under hvilke møder en bestemt beslutning skal træffes, er efter foreningens opfattelse ikke hensigtsmæssig.

Sætningen ”Det forudsættes i øvrigt, at behandlingen af sagen i ankeinstansen sker hurtigst muligt” synes overflødig, og den hører ikke hjemme i en lovbemærkning til revisorloven.

 

Med venlig hilsen

Mikael Sjöberg

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening