Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven mv.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 21. december 2018 anmodet om Dommerforeningens bemærkninger til forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love vedrørende videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv. (UIM Id: 607159)
Dele af det omfattende lovforslag har været drøftet på et bestyrelsesmøde, og forslaget giver Dommerforeningen anledning til følgende bemærkninger:
Strafskærpelserne for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt er udmøntet i to detaljerede skemaer, der – trods det i bemærkningerne anførte – ikke levner domstolene et reelt skøn i forbindelse med straffastsættelsen.
Igen har ministeriet fravalgt den sædvanlige fremgangsmåde, at strafferammen og normalstraffen fastsættes af regering og Folketing, og at det herefter er overladt til domstolene – typisk under deltagelse af domsmænd - at fastsætte straffen i det enkelte tilfælde ud fra en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen. Hermed sættes domstolenes dømmende funktion reelt ud af kraft. At den valgte fremgangsmåde samtidig er uhensigtsmæssig ses i straffeskemaerne, der indeholder store spring og savner indbyrdes sammenhæng. I bilag 2 ses således et spring fra 60 dage til 6 måneder i tredjegangstilfælde alt efter, om der er tale om 5 eller 6 overtrædelser. I bilag 1 ses omvendt, at straffen i førstegangstilfælde og andengangstilfælde er den samme ved 10 overtrædelser og i øvrigt den samme som ved 9 overtrædelser i et tredjegangstilfælde. Ønskes straffen fastsat så skematisk som foreslået, foreslår Dommerforeningen, at skemaet underkastes en egentlig lovteknisk gennemgang.
Ved den foreslåede skærpelse af adgangen til varetægtsfængsling efter § 35 a i udlændingeloven, angives der i bemærkningerne en række detaljerede anvisninger på, hvornår der kan foreligge gentagne overtrædelser. Uanset at det er anført i forslaget, at det altid vil bero på en konkret vurdering, skal Dommerforeningen bemærke, at så detaljerede bemærkninger kan føre til mulige utilsigtede resultater. Dommerforeningen skal derfor foreslå, at det overlades til domstolene – indenfor nogle af lovgiver mere løst skitserede rammer – at tage stilling til, om der er grundlag for varetægtsfængsling i det enkelte tilfælde. I den forbindelse gør foreningen opmærksom på, at domstolene inden for beslægtede områder har stor erfaring med at vurdere spørgsmål, om der i konkrete tilfælde foreligger væsentlig misligholdelse i form af gentagen overtrædelse af en forpligtelse.
Til forslaget om indførelse af en minimumsstraf af fængsel i 1 år for visse overtrædelser af indrejseforbud, henviser Dommerforeningen til Straffelovrådets overvejelser og vurdering i betænkning 1531/2012, hvorefter brug af særskilt forhøjede minimumsstraffe for visse forbrydelser ses som et unødvendigt og samtidig uhensigtsmæssigt middel for lovgivningsmagten til at give anvisninger om strafniveauet i typetilfælde. Det er i forslaget ikke nærmere begrundet, hvorfor der ikke på dette område vil være behov for, at domstolene – typisk under medvirken af domsmænd - kan fastsætte straffen mere skønsmæssigt fra sag til sag.
Igen skal foreningen bemærke, at forslaget muligt kan give anledning til utilsigtede resultater. Således vil en nordisk statsborger, der har fået fængsel i mere end 3 måneder og indrejseforbud for eksempel for tidligere overtrædelser af indrejseforbud forud for lovens ikrafttræden ved fornyet indrejse i strid med indrejseforbuddet efter lovforslagets i krafttræden blive straffet med fængsel i 1 år, der ifølge bemærkningerne tillige skal være ubetinget.
Dommerforeningen skal i tilslutning hertil gøre opmærksom på, at lovgiver ved bemærkningerne i lovforslaget i realiteten sætter dele af straffeloven ud af kraft, når lovgiver fastslår, at straffen skal være ubetinget. En sådan bestemmelse ses end ikke i straffeloven. Den forekommer lovteknisk uhensigtsmæssig og vil som nævnt kunne føre til utilsigtede afgørelser.
Den øgede kontrol, den øgede adgang til varetægtsfængsling samt de længere straffe må samlet set forventes at føre til øget ressourceforbrug ved domstolene og til længerevarende sager med domsmænd. Således har retten i Herning efter etableringen af udrejsecenter Kærshovedgård måttet afsætte en ekstra retsdag om ugen til behandling af disse sager.
Dommerforeningen har med sine bemærkninger til lovforslaget ikke taget højde for, om forslaget i øvrigt er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder i relation til EU-retten.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg