Arbejde i udvalg m.v.
Retsplejerådet
Retsplejerådet har i beretningsåret afholdt 10 møder. Rådet har
fortsat behandlingen af kommissoriet af 21. januar 1998 om en
generel reform af den civile retspleje. Dette arbejde har foreløbig
resulteret i delbetænkning I - nr. 1401/2001 (instansordningen,
byrettens sammensætning og almindelige regler om sagsbehandlingen i
første instans) og delbetænkning II - nr. 1427/2002 (offentlighed i
civile sager og straffesager), hvor Retsplejerådet på grundlag af
et tillægskommissorium foretog en samlet vurdering af reglerne om
dokumentoffentlighed i retsplejen. Mens den første delbetænkning
endnu ikke har udmøntet sig i lovgivning - Retsplejerådets forslag
forudsætter gennemførelsen af en ændret retskredsstruktur - har
delbetænkning II dannet baggrund for de nye regler om offentlighed
i retsplejen, der trådte i kraft 1. juli 2004.
Rådet har afgivet en udtalelse om den redegørelse om digital
kommunikation, som en arbejdsgruppe under Domstolsstyrelsen fremkom
med i oktober 2003.
Efter afslutningen af gennemgangen af offentlighedsreglerne
genoptog rådet behandlingen af de såkaldte økonomiske emner
(retsafgifter, sagsomkostninger, fri proces og
retshjælpsforsikring). I januar 2003 anmodede Justitsministeriet
rådet om at inddrage et fællesforslag fra Advokatrådet og
Dommerforeningen til en forenklet procesform for krav under 50.000
kr. Dette forslag omfattede dels forslag til en såkaldt
småsagsproces, dels forslag til en inkassoproces. Arbejdet med de
økonomiske emner og fællesforslaget resulterede i, at rådet i
december 2003 kunne afgive sin 3. delbetænkning, nr. 1436/2004.
Delbetænkningen, der har undertitlen "Adgang til domstolene", har
været genstand for sædvanlig høring og har foreløbig resulteret i,
at betænkningens forslag til en forenklet inkassoproces er
gennemført med ikrafttræden 1. januar 2005.
I foråret 2003 fremkom fra Advokatrådet en redegørelse om en reform
af voldgiftsloven. Redegørelsen blev sendt i høring, hvor der fra
forskellig side, herunder fra Dommerforeningen, blev peget på, at i
hvert fald de retsplejemæssige spørgsmål om samspillet mellem
voldgiftsretterne og de almindelige domstole og domstolenes
behandling af sager på voldgiftsområdet burde forelægges
Retsplejerådet, inden eventuelt lovforslag på området blev fremsat.
Justitsministeret anmodede derfor i januar 2004 Retsplejerådet om
en udtalelse om redegørelsen, "herunder navnlig de dele af
redegørelsen, som vedrører samspillet mellem voldgiftsretterne og
domstolene samt de processuelle regler for domstolenes behandling
af sager på dette område".
Retsplejerådet har i foråret 2004 arbejdet med
voldgiftsredegørelsen, og der har været afholdt et møde, hvori
redegørelsens forfattere deltog. Det forventes, at Retsplejerådet
kan afslutte sin behandling af dette spørgsmål i eftersommeren
2004.
Retsplejerådet har endvidere i foråret 2004 som led i behandlingen
af kommissoriet om en generel reform af civilprocessen genoptaget
tidligere drøftelser om, hvorvidt der skal indføres adgang til
gruppesøgsmål i Danmark. Der er med henblik på behandlingen af
dette spørgsmål etableret en særlig følgegruppe med deltagelse af
repræsentanter fra Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden og Dansk
Industri. Det er tanken, at dette spørgsmål og eventuelt andre
spørgsmål i tilknytning til kommissoriet skal behandles i en ny
delbetænkning. Hvornår denne vil kunne foreligge er endnu
uvist.
Tinglysningsudvalget
I efteråret 2003 nedsatte justitsministeren et tinglysningsudvalg,
der fik til opgave at komme med forslag om indførelse af papirløs
tinglysning, men som også skal overveje, om tinglysningsopgaverne
fortsat skal varetages i 82 retskredse eller i stedet skal løses
centralt eller regionalt af staten eller af private. En udtalelse
eller delbetænkning om de sidstnævnte spørgsmål skal foreligge
inden udgangen af 2004 for at kunne indgå i regeringens
overvejelser om en gennemførelse af en domstols- og
politikredsreform.
Udvalg vedrørende advokater
Justitsministeriet har besluttet at nedsætte et udvalg, der skal
foretage en samlet gennemgang af retsplejelovens regler om
advokaters forhold. Udvalget skal blandt andet overveje reglerne om
advokaters møderetsmonopol i civile sager, om ejerskabsforhold i
advokatvirksomheder, det pligtmæssige medlemskab af
Advokatsamfundet og om reglerne vedrørende klager over advokater,
herunder salærklager. Udvalgets arbejde er endnu ikke
påbegyndt.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde
I dette udvalg gives løbende orientering om arbejdet i EU
vedrørende det politimæssige og retlige samarbejde. Arbejdet med at
udbygge gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme og
tilnærme landenes lovgivning fortsætter. I beretningsåret er der
således stort set opnået enighed om en rammeafgørelse om gensidig
anerkendelse af bødestraffe og rammeafgørelse om fuldbyrdelse i Den
Europæiske Union af afgørelser om konfiskation.
Baggrunden for dette arbejde er vedtagelser fra 1998 og 1999, hvor
Det Europæiske Råd besluttede at iværksætte en intensiveret indsats
for at forebygge og bekæmpe blandt andet organiseret kriminalitet,
navnlig terrorisme, menneskehandel, overgreb mod børn og ulovlig
våbenhandel. Målet skulle blandt andet opnås gennem et tættere
samarbejde mellem medlemslandenes politimyndigheder og de retlige
myndigheder, og Rådet besluttede, at der skulle arbejdes mod øget
gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme samt tilnærmelse
af lovgivningen.
Bestyrelsen er opmærksom på vigtigheden af, at beslutningerne
påvirkes så tidligt som muligt. Bestyrelsen udtaler sig derfor om
de tilsendte forslag i det omfang, det er relevant og tidsmæssigt
muligt.
Tekstudvalget
Der har i beretningsåret været afholdt 8 møder i Tekstudvalget.
Arbejdet har i høj grad været præget af den nødvendige
implementering af domstolenes sprogpolitik. Arbejdet blev i nogen
grad overladt til deltagerne i et seminar på Trinity 29. september
- 1. oktober 2003, hvor en række standardtekster, hovedsageligt
indkaldelser, blev tilrettede. Tekstudvalget har fortsat, men ikke
afsluttet, arbejde som har et anseligt omfang.
Ny lovgivning kræver nye tekster. Lov nr. 215 af 31. marts 2004 om
ændring af retsplejeloven (offentlighed i civile sager og
straffesager) indebærer, at der stilles samme krav til domme i
straffesager som til civile domme (bortset fra, at der ikke er
adgang til at afsige "korte" domme i straffesager). Disse krav, de
forskellige regler om aktindsigt i domme og i retsbøgerne og
sprogpolitikken nødvendiggør, at domskoncepterne navnlig i
straffesager tages op til overvejelse. Tekstudvalgets foreløbige
overvejelser fremgår af en cirkulæreskrivelse, der er udsendt af
Domstolsstyrelsen.
De vedtagne regler om en forenklet inkassoproces træder i kraft 1.
januar 2005. Tekstudvalget har behandlet forslag til udformning af
betalingspåkrav (der skal indgå i en bekendtgørelse) og andre
tekster, der skal gøres tilgængelige i fogedsystemet til brug for
behandlingen af den nye sagstype.
Kommunikationsudvalget
Det blev på et møde i maj 2004 besluttet, at Domstolsstyrelsen
skulle udgive tryksagen "Danmarks Domstole en organisation i
udvikling". Et af Domstolsstyrelsen udarbejdet udkast blev drøftet.
Udkastet indeholdt bl.a. en beskrivelse af den historiske udvikling
inden for domstolene, en gennemgang af domstolenes opbygning og en
gennemgang af domstolenes visioner, værdier og målsætninger.
Tryksagen, der agtes udgivet på flere sprog, forventes at være klar
til udgivelse i 2005.
Uddannelsesudvalget for jurister
Budgettet for uddannelsesudvalget for jurister og
kontorfunktionærer androg i år 12 mio.kr. Herudover blev der
bevilget 400.000 kr. til bistand til embeder med særlige
udviklingsudfordringer.
I 2003 blev der gennemført en behovsanalyse, der bl.a. viste, at de
fleste ventelister til kurser for kontorpersonalet vil være
nedbragt i løbet af 2004, således at kontorfunktionærerne kan
optages på grunduddannelsen inden for det første år, de er ansat
ved domstolene.
Der er i budgettet afsat ca. 4 mio. kr. til lederuddannelserne i
2004.
I første halvdel af 2004 har nogle dommere deltaget i det nye
førleder kursus "Det personlige lederskab". Kurset bestod af 3
moduler, og deltagerne var dommere, der ikke er embedschefer.
Sidste år blev det kritiseret, at dommeren skulle give
dommerfuldmægtige karakterer. Dette har ført til, at spørgsmålet
har været drøftet i grunduddannelsesudvalget. I udvalget blev det
besluttet at indstille, at ordningen fastholdes, men at der bør
fokuseres mere på, hvilken overordnet "kasse" (under middel, middel
eller over middel), dommerfuldmægtigen placeres i.
Drøftelserne om en stamuddannelse ved Danmarks Domstole er endnu
ikke afsluttet.
Det har i lighed med sidste år været muligt at søge om tilskud fra
Kompetencefonden. Der er i år bevilget 700.000 kr. via
Justitsministeriet til fordeling blandt ansatte ved domstolene,
Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen. Retningslinier for
tildeling af midler har været drøftet i udvalget. Det blev
vedtaget, at uddannelsesadministrationen kan tildele ansøgere
indtil 20.000 kr. Ansøgninger fra ansatte, der enten søger om et
større beløb end 20.000 kr., eller hvor den pågældende tidligere er
blevet tildelt et beløb, forelægges udvalget, forinden afgørelse
træffes.
Arbejdsgruppen om mål- og resultatstyring
I udvalget har blandt andet været drøftet spørgsmål om
kvalitetsmåling, der i øvrigt har givet anledning til nedsættelse
af nedennævnte kvalitetsudvalg. Endvidere har emner som
ressourcefordeling, embedsregnskaber og statistik været på
dagsordenen.
Arbejdsgruppen til dokumentation og måling af
kvalitet
Arbejdsgruppen blev nedsat under Domstolsstyrelsen i foråret 2004.
Danmarks Domstole har bl.a. som målsætning, at sagsbehandling,
afgørelser og andre ydelser er af højeste kvalitet.
Domstolsstyrelsen anfører i kommissoriet, at en metode til
dokumentation af kvaliteten af retternes arbejde vil kunne bidrage
til at øge offentlighedens tillid til domstolene, og samtidig vil
god og struktureret information om kvalitet kunne hjælpe retterne
til at fastholde eller forbedre kvaliteten af arbejdet i en tid,
hvor der er fokus på effektivitet og produktivitet.
Der skal derfor etableres et pilotprojekt, og arbejdsgruppen skal
følge dette nøje. Arbejdsgruppen forventes at beskrive principper
og metoder for dokumentation og måling af kvalitet, der er
velegnede for Danmarks domstole. Arbejdsgruppen skal sikre, at
arbejdet har sammenhæng med allerede eksisterende initiativer som
måling af sagsbehandlingstider, brugerundersøgelser og
handlingsplaner. Ordningen skal kunne administreres inden for et
acceptabelt niveau. Herudover bør arbejdsgruppen særligt sikre, at
arbejdet med information om kvalitet ikke er eller kan blive
opfattet som værende i konflikt med dommernes uafhængighed.
Der er i beretningsåret afholdt 2 møder. Arbejdsgruppen har valgt
at fokusere på retssagsarbejdet, (civile sager og straffesager),
fordi det er et kerneområde for domstolsarbejdet, og fordi det
giver de største udfordringer med hensyn til spørgsmål om
uafhængighed.
Københavns Byret er valgt som pilotembede.
Dommerforeningens informationsudvalg
Dommerforeningens informationsudvalg står for udgivelse af
Dommerforeningens Domsoversigter, samlet i bind 1-8 (de grå
bind).
I beretningsåret er udsendt oversigt over seksuelle krænkelser og
personskadeerstatning til ofre i straffesager.
I denne samling indgår tillige 2 bind med titlerne Praktisk Proces
(1982) og ABC for behandling af straffesager (1996). Praktisk
proces indeholder 4 afsnit, nemlig ordinær ret, ægteskabssager,
politisager og grundlovsforhør.
Der er fortsat drøftelser med Domstolsstyrelsen om, hvorledes og i
hvilken form oversigterne skal fortsætte. Det er bestyrelsens
opfattelse, at domsoversigterne når de er ajourført udgør et
værdifuldt arbejdsredskab for domstolene, og at de er medvirkende
til at skabe ensartet praksis alt med bedre og mere ensartede
domme til følge. Selvom mere og mere stof bliver elektronisk
tilgængeligt, kan domsoversigterne ikke undværes i det daglige
arbejde.
Kontaktudvalget med Advokatrådet
Under de løbende drøftelser har emnerne blandt andet været
sagsomkostninger og retsplejemæssige spørgsmål.
Kontaktudvalget med
Politimesterforeningen
Kontakten mellem foreningerne har i det forløbne år især drejet sig
om struktur- og lønspørgsmål.
Domstolenes kontaktudvalg
Foreningen har som vanligt afholdt 2 årlige møder med
repræsentanter fra de øvrige personaleorganisationer. I centrum for
drøftelserne har været den bevillingsmæssige situation,
personalepolitikken, struktur og tinglysningens fremtid.